Brevkassen holder pt. lukket. Du er velkommen til at booke clairvoyance lige her.

Brevkasse

Få svar på dit clairvoyancespørgsmål her

Jeg besvarer 1 – 2 spørgsmål om måneden og du kan stille spørgsmål om kærlighedsliv, arbejde, personlig udvikling, økonomi, bolig m.m.

Der stilles ikke ind på død, sygdom og 3. person.

Dit spørgsmål og svar bliver offentliggjort her på siden.

Skriv dit spørgsmål i kontaktformularen og få besked via mail hvis dit spørgsmål bliver besvaret.*

Ved du ikke hvad du kan spørge om. Læs med her >>

Seneste svar i brevkassen 

Hej Maj, jeg mødte dig til krop-sind-ånd messe i Århus, hvor jeg blevet meget rørt over, hvordan du så tydeligt kunne mærke min energi. Jeg vil elske, hvis du kan sige noget om, om jeg snart møder min kærlighed, en romantisk partner.
Kærligste hilsner Laura

Kære Laura.
Tak for dit spørgsmål.
Jeg mærker at der kommer til at gå lidt tid endnu og ser en tidshorisont på noget der ligner 1 – 1 1/2 års tid. Jeg ser en meget venlig og rolig person, der har en god portion tålmodighed. Du vil til en start ikke tænke at det kan være en potentiel partner, men jeg ser at jeres relation lige så stille udvikler sig til at blive mere intens og kærlighedsfyldt. 
Så der vil altså gå lidt tid endnu.
Pøj pøj med det.
Kærligst Maj

brevkasse

Tidligere spørgsmål og svar:

Kære Maj
Hvornår møder jeg kærligheden (en partner) ? <3
Bedste hilsner
Ditte

Kæreste Ditte.
Tak for dit spørgsmål.
Når jeg tuner ind på dit spørgsmål så fornemmer jeg at der kommer til at gå lidt tid endnu og jeg ser at der står en partner ved din side omkring ‘foråret’. Jeg ser ikke at det er kommende forår, men til næste år hvor du pludselig vil opdage at vedkommende står foran dig. Jeg ser at du slet ikke vil blive i tvivl, når personen træder ind i dit liv, for det ser ud til at I begge to hurtigt bliver glade for hinanden. Jeg fornemmer at det kommer til at gå stærkt imellem jer, så husk også at nyd tiden nu, for pludselig er I flyttet sammen. Jeg ønsker dig held og lykke med det.
Kærligst Maj

Hej
Jeg vil gerne vide om du ser at min klinik får success i 2024 ?
Hav en  dejlig dag.
Hilsener Annita

Kæres Annita.
Når jeg tuner ind på dit spørgsmål så fornemmer jeg, at der begynder at ske noget på fronten sidst på året. Du vil personligt føle at det går langsomt, men det skal nok komme lige så stille. Jeg ser det bliver vigtigt for dig at være konkret i hvad du gerne vil have at folk kommer for i din klinik, da jeg fornemmer at det blive for ‘bredt’, så hvis du kan koncentrere dig om én ting i den kommende tid, vil det hjælpe dig med at sparke mere gang i din klinik.
Jeg håber det giver mening for dig.
Kærligst Maj

Hej Maj
Kan du se, om jeg er parat til at kaste mig ud i kærlighedslivet igen?
På forhånd tak
Vh Louise

Kæreste Louise
Når jeg mærker ind i din energi så får jeg et rungende “ja”, men jeg har også lyst til at sige at din fremtidige kærlighedsrelation slet ikke behøver at være som det måske tidligere har været. Det er som om at den tankegang godt kan ‘låse’ dig i at være åben overfor kærligheden. Jeg ser bestemt du er klar og at du blot skal tage det stille og roligt. Der virker i hvert fald snart at være en relation omkring dig (hvis ikke den allerede er der), der langsommeligt udvikler sig til mere og mere. Din kærlighed til andre har brug for tid, så tag dig bare god tid. Du har slet ikke travlt.
Kærligst Maj

Kære Maj
Kan du se noget om, hvordan min jobsituation vil udvikle sig inden for det næste halve år? På forhånd tak 🙂
/Charlotte

Hej Charlotte.
Tak for dit spørgsmål.
Når jeg mærker ind i din arbejdsenergi så er min fornemmelse at det ser lidt ‘rodet’ ud. Jeg sidder med en følelse af, at der er nogle ender som endnu ikke er afsluttet og det er som om du heller ikke helt er på din rette hylde.
Jeg kan ikke se om du er i arbejde eller ej, men jeg fornemmer at der umiddelbart ikke kommer den løsning som du havde tænkt og troet der skulle komme, så inden for det næste 1/2 års tid vil det blive ved med at være som det er nu. Herefter, om 8 – 9 måneders tid, ser det ud til at lysne og du vil opleve at der kommer mere ro på fronten. 
Jeg har lyst til at sige til dig, at du ser ud til at være i en situation hvor du ikke selv kan gøre så meget, så læn dig bare lidt tilbage og se hvad der sker. Det vil være det bedste ligenu.
Jeg håber det giver mening for dig.
Kærligst Maj

Jeg er skrevet op i boligselskab til boliger da jeg ikke er tilfreds med hvor jeg bor nu.  Vil der være mulighed for flytning igennem dette boligselskab inden for nærmeste fremtid eller vil der gå lang tid endnu?
/Kristina

Hej Kristina.
Tak for dit spørgsmål.
Når jeg mærker ind i din energi så mærker jeg ikke en flytning igennem nuværende boligselskab. Det virker til at være en rigtig tung energi, så nej det er ikke min fornemmelse. Hvis du gerne snarest vil flytte så ser jeg det er bedst at komme væk derfra…og…der skal nok komme en ny bolig til dig omkring forår 2023.
Jeg håber det giver mening for dig.
Kærligst Maj

Hej Maj
Skal jeg blive i mit nuværende arbejde eller er det tid til at søge nyt? Jeg er i tvivl om jeg overhovedet skal blive indenfor mit fagområde eller om jeg skal starte helt forfra med noget nyt. Jeg har dog ingen ide om hvilken retning jeg så skal søge i. Jeg føler bare at der skal ske noget nyt snart. Er det noget du kan hjælpe med? På forhånd tak. Kh Joan

Kære Joan
Når jeg mærker ind i din energi er min fornemmelse at der er ved at ske rigtig mange ting med dig på det personlige område, hvorfor du også vil have en følelse af at der skal ske noget mere. Jeg ser du er klar til flere udfordinger og gerne vil lære (endnu) mere om dig selv og der virker dit nuværende arbejde ikke til at være det rigtig match længere.
Jeg har en fornemmelse af at du skal noget nyt og ser også der sker en ændring i energien til september måned. Der sker der noget på jobfronten. Det er ikke så vigtigt hvad du søger efter, men mere hvad der føles godt inde i maven. Jeg ser det bliver et karriereskifte og du bliver rigtig glad for det. 
Det ser ud til at du er begynde at træde ind i en mere personlig rejse, så jeg ser også at det er en rigtig god idé (hvis ikke du allerede gør det) at opsøge kurser, forløb og lign. der hjælper og støtter dig i den personlige og spirituelle udvikling. Du har mange evner inden for dette område.
Ønsker dig pøj pøj med det hele.
Kærligst Maj

Hej Maj
Vores hus har været til salg i 6 måneder og vil rigtig gerne have det solgt. Vi har købt en anden dejlig bolig og vil selvfølgelig gerne nøjes med det.
Kan du se hvornår jeg kan slappe af og glæde mig til kun at have vores nye hus?
På forhånd tak for hjælpen
Mvh Gitte Kaster

Kære Gitte.
Tak for dit spørgsmål. Når jeg mærker ind i energien så har jeg en fornemmelse af at der kommer til at ske noget efter sommerferien. Jeg får august/september ind.
Kærligst Maj

Hej Maj
Jeg er lige nu gravid i 13. Uge og prøver at mærke efter tegn på om det mon er en lille dreng eller poge jeg har i maven. Er det noget du kan hjælpe med?
Mange hilsner herfra 

Kæreste Rebecca.
Tak for dit spørgsmål. Når jeg mærker ind i energien så har jeg en fornemmelse, at der ligger ind lille dreng derinde.
Al mulig held og lykke med graviditeten.
Kærligst Maj

Kære Maj,
Jeg har over det sidste års tid set den her søde fyr. Vi var inden da gode venner i mange år, faktisk helt tilbage til vores teenageår.
Han er bange for at ødelægge venskabet, hvis vi tager vores relation dybere end bare at ses ind i mellem.
Mit spørgsmål er så, skal jeg droppe håbet om nogensinde at få en dybere relation med ham? Er der måske en helt anden der venter på mig ude i periferien?
/Ann-Beth

Kæreste Ann-Beth.
Tak for dit spørgsmål.
Når jeg mærker ind i energien, så har jeg en fornemmelse af at jeres venskab er rigtig godt og faktisk godt kan udvikle sig til noget dybere uden at det behøver at være et kæresteforhold. Jeg ser jer ikke umiddelbart som kærester, men mere som livsvenner og min fornemmelse er også, at det er det bedste at holde relationen på dette plan. Når jeg snakker dybde, så behøver det ikke at være kæreste-dybt, men på et venskabeligt plan og der ser jeg der er en udvikling til jer.
Jeg håber det giver mening for dig.
Kærligst Maj

Jeg overvejer at droppe lærerstudiet, da jeg drømmer om noget andet. Men jeg er ikke helt sikker på hvorvidt jeg skal tage springet eller ej.
Mil drøm er massør, og måske hen af vejen, at blive selvstændig.
Er min drøm ude i fremtiden?
/Sasja

Hej Sasja.
Tak for dit spørgsmål.
Når jeg mærker ind i din energi så ser jeg at der ikke er så meget energi på dit studie i tiden. Du kan sagtens blive ved, men det er som om at din lyst og motivation bliver mindre og mindre. Jeg ser der ligger en selvstændig vej til dig, men det er først om 2 – 3 år. Ikke at du skal droppe at være opsøgende på det, men det virker til at du først bryder igennem der.
Det er som om at du står i et limbo, for studiet giver dig ikke så meget energi og den selvstændige vej er ikke ligenu, så hvad skal du så?
Min fornemmelse er at du HAR evner og lysten til at kunne blive selvstændig, så gå bare efter det. Det skal nok lykkes for dig.
Jeg ser også der er alternative veje ift. studiet, så fordi du måske ikke har lyst til at blive i det, så vid at der er andre veje for dig at gå. Det er ikke kun enten eller.
Jeg håber det giver mening for dig.
Kærligst Maj

Bliver jeg gravid indenfor den nærmeste fremtid?
Trine

Hej Trine.
Når jeg mærker ind i din energi så ser jeg at der snart kommer til at ske noget på denne front. Jeg har en fornemmelse af at det kommer til at ske i dette år og får kulde, mørke og blæst ind, hvilket giver mig en følelse af, at det bliver sidst på året.
Pøj pøj med det.
Kærligst Maj

Kære Maj
Ser du et boligskifte for mig i nær fremtid?
Kh og tak Camilla

Kæreste Camilla
Tak for dit spørgsmål.
Når jeg mærker ind i din energi så får jeg et “ja” og ser også at der kommer til at ske noget i begyndelsen af næste år. Jeg har en fornemmelse af at det bliver omkring marts/april måned 2022 og du bliver rigtig glad for det. Det er som om du går i en venteposition, så det er vigtigt at sige, at tingene nok skal falde på plads når tiden er til det.
Kærligst Maj

Har kunnet ‘mærke’ før, og savner at have kontakt ….
Får jeg min nogensinde den evne tilbage?
Kh Majsen

Kæreste Majbritt
Det er forskelligt hvordan vi udvikler os på det spirituelle plan, nogle gange er der meget aktivitet og andre gange ikke.
Min fornemmelse er, at dine evner er under udvikling og du derfor vil opleve at der sker et “skifte” i din måde at mærke og ‘se’ på.
Det er ikke fordi du er ved at miste dem, men tænk det mere som i at du er ved at udvikle dig som person og derfor skal dine evner også følge med.
Jeg vil anbefale dig at opsøge nogle steder, hvor du kan få sat lidt mere ‘fut’ i dine evner, så du også selv bliver (mere) bevidst om hvordan du skal/skal ikke bruge dem. Et kursus eller lignende vil være rigtig godt for dig.
Kærligst Maj

Hej Maj.
Kan du se noget om hvornår jeg får min egen lille familie?
Kærligst Mette

Hej kæreste Mette.
Tak for dit spørgsmål.
Når jeg mærker ind i energien så ser jeg at der kommer til at gå et par år endnu. Jeg har en klar fornemmelse af, at du endnu ikke er klar til det endnu på trods af at du føler du er. 
Min fornemmelse er at der kommer til at gå imellem 2 1/2 – 3 år før du får din egen lille familie.
Kærligst Maj

Hej Maj
Hvor længe vil der gå før jeg kan slippe min ex-mand fuldstændig og have det godt med det?
Kærligst Birgit

Kæreste Birgit.
Tak for dit spørgsmål.
Når jeg mærker ind i din energi, så er min fornemmelse at der kommer til at gå et par år endnu. Det er som om at du endnu ikke helt har sluppet taget i ham – ikke at I skal finde sammen igen, men ift. at få bearbejdet og tænkt en masse ting igennem. Giv dig god tid. Jeg ser at skoven og især at kigge på bladene er vigtigt for dig, så jeg har en fornemmelse af, at når du rammer efteråret 2023, så vil du være dig selv igen.
Glædelig jul til dig.
Kærligst Maj

Er jeg på den rette arbejdsplads eller får du noget andet til mig indenfor en bestemt tidshorisont?
/Bodil

Hej Bodil
Tak for din besked.
Når jeg mærker ind i din arbejdsenergi ser jeg at du ikke længere matcher dit arbejde, som du tidligere har gjort. Det er som om du gerne vil videre og udvikle dig endnu mere og det kan denne arbejdsplads ikke blive ved med at give dig.
Jeg får en fornemmelse af at det kommer til at tage lidt tid før du kommer fra dit nuværende arbejde og det vil føles langtrukken for dig, men der er noget nyt i sigte. Jeg fornemmer er at der kommer til at gå op til 1 1/2 – 2 års tid før du finder et andet arbejde. 
Jeg ønsker dig pøj pøj med det.
Kærligst Maj 

Hvornår kommer der en partner til mig?
Mvh Inger

Hej Inger.
Tak for dit spørgsmål.
Når jeg mærker ind i din kærlighedsenergi så har jeg en fornemmelse af, at der kommer til at gå 1 1/2 – 2 år endnu. Jeg ser en mand omkring dig ved efterårstid, så min fornemmelse er at det er omkring sept./okt.
Kærligst Maj