3 tips til at finde den rette clairvoyant
En clairvoyant er ikke bare en clairvoyant. Alle clairvoyante kan noget forskelligt og det du måske oplever ved en clairvoyancesession det ene sted, stemmer muligvis ikke overens med det, der bliver sagt et andet sted.
Informationerne kan blive leveret på mange forskellige måder afhængig af, hvilken clairvoyant, du opsøger.
Nogle clairvoyante arbejder meget med fortiden og kigger på, hvad der ligger i dine energier der, imens andre tydeligere kan se arbejdsforhold eller afdøde personer.
Ikke to clairvoyante arbejder på samme måde (og jeg tror nemlig heller ikke, at alle bagere folder dejen ens).
Dét at gå til clairvoyant er ikke som at besøge en frisør eller tandlæge og hvis du har prøvet det før, så ved du også, at der kan komme personfølsomme oplysninger frem under en clairvoyancesession.
Det er heller ikke alle, der ønsker at fortælle andre, at de har været ved clairvoyant, da der (desværre) stadigvæk er nogle myter og fordomme om os.
Jeg som clairvoyant er altså bare helt almindelig og hverken farlig eller underlig. -Det hører jeg i hvert fald andre sige.
Når du skal ud og vælge en clairvoyant, er der 3 vigtige faktorer, du skal forholde dig til og dem har jeg skitseret lige her:
1. Brug din mavefornemmelse – mærk efter om du føler den clairvoyante er noget for dig (virker h*n troværdig og tillidsfuld).
Nogle af dem jeg møder siger, efter de har fået en session ved mig; “Jeg vidste, det skulle være dig fra første gang, jeg så dig”. De havde så stor en tiltro til mig og mit arbejde, at de hverken behøvede at scrolle videre ned til punkt 2 og 3. Dét er en god mavefornemmelse (for jeg har da endnu ikke hørt at nogle af dem, har fortrudt deres valg af mig).
2. Lav et lille research – kig på vedkommendes hjemmeside og se om den “taler til dig”. Kan du lide billederne, formuleringerne på siderne og føler du at h*n taler til dig.
3. Tag en snak – eller lyt til den clairvoyante. Kan du lide det, du lytter til eller lyder det underligt. Clairvoyance bærer præg af kommunikation og hvis du ikke kan holde ud at lytte til vedkommende, så kan det være en lang og anstrengende clairvoyancesession.
Du kan ikke gå særlig galt i byen, hvis du forholder dig til ovenstående punkter.
Clairvoyance er og kan være meget sårbart, så det er meget vigtigt, at du finder en clairvoyant, der kan skabe det særlige rum.
Mit speciale er DIN personlige udvikling og hvad du kan gøre for at shine og stråle, som det unikke fantastiske menneske du er.
Jeg kigger ikke altid på, hvilket arbejde du sidder i eller hvor mange børn du har. Jeg får helt naturligt bedskeder om dig som person og hvilke evner og ressourcer, du glemmer eller overser i dit liv.
Hvis vi alle gør brug af vores særlige gaver, så ville det være lettere at finde ind til essensen af os selv. Mange kan have en tendens til at gå en masse omveje på trods af de mange muligheder, der ligger lige foran og nærmest råber på at blive set.
Så en clairvoyancesession hos mig vil lægge vægt på, hvad du kan gøre for at være mere dig selv og få det bedste ud af det.
Er du blevet nysgerrig på den måde jeg laver clairvoyance på, så kan du læse mere lige her.
Har du flere spørgsmål om clairvoyance eller ved du endnu ikke om det er noget for dig, så vil jeg rigtig gerne ringe dig op, så vi kan tage en snak om dine muligheder. Tryk blot her og så hører du fra mig.
Kærligst Maj
Kan du lide hvad du læser, så er du meget velkommen til at give indlægget et like ved at trykke på den blå knap herunder