Jeg fixer ikke
Jeg er fan af “flow” og elsker når tingene flyder og er i bevægelse. Den fedeste følelse er, når jeg står stærkt og føler at ingenting kan vælte mig. Jeg mærker glæden i kroppen der fylder mig med kærlighed, mod og power. Jeg mærker mig selv 100% og rummer alle mine følelser.
Samtidig synes jeg også, at det er utrolig smukt, når vi bevæger os ned i de tungere og dybere lag og lærer, for at kunne stråle igen.
“Vi må ned og mærke mørket før vi kan lyse igen”
Nogle gange kan det føles tomt og ensomt at sidde i “venteposition” til det næste der skal ske i livet. Hvor er jeg på vej hen og hvordan kommer jeg derhen?
Vi VIL gerne hen til målet og have det godt og lykkeligt, men vi glemmer nogle gange rejsen og det smukke i turen dertil.
Og hvad er målet i det hele taget? Findes der et mål og er alle problemer løst, når målet er nået?
Jeg oplever at rigtig mange kommer og tror at jeg skal fixe et problem og fortælle dem, at det hele nok skal gå og om 2 – 3 år lysner det hele. På samme tid bliver de også lidt kede af det, når jeg fortæller dem om vejen hen til målet. De vil gerne bare have et “fix” og gå fra mig med ro i sindet.
Læs også: “Du er svag”
Det forstår jeg godt. Det forstår jeg virkelig godt. Jeg har også nogle gange ønsket, at jeg havde en tryllestav, der kunne trylle problemerne væk og så var det hele godt igen.
Desværre og heldigvis forholder det sig ikke sådan.
Vi må ned og mærke der hvor det nogle gange kan være svært og der hvor det kan gøre ondt. Der hvor tingene er mest udfordrende og vi føler lysten til at løbe væk, er oftest der, hvor vi skal ned og mærke allermest. Turde være i os selv og turde rumme os selv.
Jeg føler nogle gange selv lysten til at løbe og ved også hvorfor de samme udfordringer kommer igen. Jeg lærte ikke noget af det første gang og så må jeg se om jeg kan gøre det bedre denne gang.
Jeg elsker at vi hele tiden lærer og bliver klogere på os selv. Jeg elsker nuancerne i livet, selvom det ikke altid er sjovt og livet giver mig store udfordringer jeg aldrig tror jeg kan magte.
Men det kan jeg og det tror jeg også på, at du kan!!
Jeg vil anbefale dig at snuppe kurset “Lær at mærke efter og træf de 100% rigtige valg”, hvis du er klar til at arbejde med dig selv. Find det lige her >>.