ej dit lys

1:1 forløb med fokus på spirituel udvikling


Har du svært ved at stå i dig selv og være i dit Lys?’

Søger du redskaber til, hvordan du bedre kan lære at acceptere og forstå de processer, der kan føles svære og udfordrende?

Har du brug for at få åbnet (endnu) mere op for dig selv?

Jeg kan hjælpe dig derhen, hvor du kan eje dit lys og se dig selv som den fantastisk dejlige person du er

Selvom dét at stå i sit eget lys er noget af det mest simple i hele verden, så kan det også være det mest angstprovokerende der findes. 

I “livets skole” får du serveret forskellige opgaver og nogle af udfordringerne er nemme og enkle, imens andre er tunge og gentager sig gang efter gang.

Universet bliver ved med at give dig de samme opgaver, indtil du har lært det du skulle igennem dem. Hvis du i nogle situationer bliver ved med at se den anden vej eller glemme at lære noget af dine fejl, så kommer udfordringerne igen og du må arbejde med dem påny.

Nogle gange kan det være svært at gennemgå disse udfordringer selv, da flere ting, som skjulte overbevisninger, tidligere liv, blokeringer i kroppen m.m., kan spille en rolle og “låse” dig fast. 

Din sjæl har gennemgået mange liv og levet længere end du kan forholde dig til med dit logiske hoved. 

Igennem alle disse liv har sjælen lagret følelser, erfaringer og viden, som gør at du i dag er den person, du er. Selvom du kender dig selv på mange områder, så er din bevidsthed indrettet til kun at være i dette liv og du kender derfor ikke altid til tidligere livserfaringer.

Ved at arbejde med din spirituelle udvikling igennem dette forløb, er det ved hjælp af forskellige værktøjer muligt for dig at arbejde endnu dybere med dig selv, så du kan finde frem til eventuelle blokeringer (eller andet), der stopper dig i at turde stå stærkere i dig selv. 

Dette forløb graver lidt dybere end en almindelig clairvoyance- og/eller healingssession og du vil opleve at det allerede efter første session åbner op for udviklingsprocessen i dig.

“Jeg har fundet en fin ro i mig selv og Maj har givet mig redskaber til at komme videre. Det har givet mig blod på tanden og jeg har lyst til at udvikle mig videre i livets skole”.

Sol

Hvorfor skal du tage forløbet?

Fordi…

…du står i en situation, hvor du mangler hjælp til at mærke bedre efter og stå stærkere i dig selv

…du er bange for at gøre andre kede af det, når du træffer selvkærlige valg

…dit Lys fortjener at komme ud i verden og du fortjener at se dig selv som det unikke menneske du er, så du kan leve et powerfuldt og selvkærligt liv

…du er født til at være i dit Lys og har brug for hjælp til at eje det

…du har lyst til at arbejde dybere med dig selv end blot en enkelt session 

Er forløbet noget for dig?

Hvordan?

Forløbet består af 6 sessioner som strækker sig over 6 uger.

Uge 1
Fysisk fremmøde med clairvoyance, healing og samtale

Uge 2
Telefonisk livsvejledning

Uge 3
Fysisk fremmøde med clairvoyance, healing og samtale

Uge 4
Telefonisk livsvejledning

Uge 5
Fysisk fremmøde med clairvoyance, healing og samtale

Uge 6
Telefonisk livsvejledning

Under hver session fokuserer vi på hvad du skal lægge vægt på i tiden vi ikke ses.

Allerede i uge 2 og 3 vil vi arbejde os dybere ned, da du nu kender mig på forhånd og er tryg ved det, der sker. 

Forløbet foregår fysisk hos mig i 8520 Lystrup og pr. telefon.

I de fysiske sessioner vil jeg under min healing modtage clairvoyante beskeder, hvor jeg tuner ind på dine energier med hjælp fra Universet og mærker hvad du har brug for at få at vide i din nuværende proces.

Du får:

– Personlig clairvoyance, healing og spirituel livsvejledning, der er skræddersyet til dig
– En større forståelse af dit eget Lys og hvordan du træder ind i det
– Redskaber du kan bruge i din dagligdag
– Ro og balance i kroppen
– Professionel hjælp og vejledning til din nuværende livsproces

Er du klar til at finde dit lys

så du kan stå stærkt og powerfuldt i dig selv?

 

Din investering er

kr. 4.999,- inkl. moms* 

*Beløbet kan betales i 3 rater – kr. 5.400,-

1. rate ved tilmelding = kr 1.800,-
2. rate 30 dage senere = kr. 1.800,-
3. rate 30 dage senere = kr. 1.800,-