Du behøver ikke altid at handle

Forestil dig en ting der altid er i bevægelse og aldrig står stille. Sådan er det med os og vores sjæle. Vores sjæle har levet mange år – flere år end vi kan forstå og få adgang til med bevidstheden. Igennem disse liv har vi lært og erfaret en masse ting og altid været i gang. Vores energier og celler i os bevæger sig hele tiden og står aldrig i stå.

Vi går aldrig i stå og er ALTID i bevægelse, husk det. Der sker så mange ting på det indre plan og tit er vi ved at rydde op og forstå os selv på et endnu dybere plan – for vi udvikler os hele tiden og bliver bedre til at se dybere i os selv.

Nogle gange så tror vi, at vi skal handle og “gøre” en masse konstant. Vi skal holde os i gang! Det er vores maskuline kraft og energi, der står for handling og gøren – når vi går frem i livet og tager nogle fysiske handle-skridt, så er vi i kontakt med den maskuline energi. Når vi handler på vores tanker, så er vi gode til at bruge den maskuline energi.

Læs også: “Kan alle blive clairvoyant?”

Hvad hvis livets processer prøver at fortælle dig, at du nogle gange skal pleje og tilgodese din feminine og mere følsomme side? Der, hvor tingene står stille, er ofte der, vi tror, vi skal handle og gøre endnu mere for ikke at gå i stå. Det er ikke altid tilfældet, for nogle gange har vi blot brug for at sidde stille og modtage det, der kommer i stedet for hele tiden at være på i den “ydre” verden.

En følger på instagram spurgte mig for noget tid siden, hvad hun kan gøre, når det føles som om, at det hele er gået i stå og tingene er udfordrende. Fordi vi – ret misforstået – tror, at vi skal handle på udfordringerne og være i gang hele tiden, så er mit råd til hende og alle jer andre, at det ikke er tilfældet.

Nogle gange har vi bare brug for at “være” og forholde os stille, for selvom vi føler, at der ikke sker så meget, så arbejder vores energier hele tiden for at bevæge os dybere ind i os selv og udvikler os i livets processer.

Læs også: “Jeg ELSKER dig”

Så. Når den kæreste feminine energi rumsterer og kalder på dig – på den måde du føler at det hele er gået i stå – så tag kærligt omkring den og vid, at du blot er ved at nære dit indre, så du kan komme stærkere ud på den anden side og forstå tingene på et dybere plan.

Der skal være balance og hvis du hele tiden tror, du skal handle, så glemmer du at nære din feminine, følsomme og modtagelige side af dig.

Så når du føler at tingene omkring dig går i stå og tingene står i stampe, så mind dig selv om, at din indre følsomhed er i gang med at arbejde.