Hvilke clairvoyancespørgsmål kan du stille en clairvoyant?
Det er et rigtig godt spørgsmål og noget, jeg hører mange spørge om.
Mange kan være i tvivl om, hvad de skal spørge ind til, når de skal stille et clairvoyancespørgsmål og andre bruger evigheder for at formulere det helt præcise spørgsmål.
Du kan spørge om alt, MEN jeg personligt stiller ikke ind på død, sygdom og 3. person (3. person er eks. din Onkel Søren eller Tante Jette, som ikke har givet tilladelse til at blive stillet ind på).
Clairvoyance er rettet mod at hjælpe dig personligt og støtter derfor heller ikke op om spilleresultater, LOTTO-tal m.m.
Når jeg laver clairvoyance, så kan jeg ikke se alt. – Og hvis jeg kunne, så vil det også være lidt kedeligt. Alt skal ikke vides og derfor er det heller ikke alle ting, jeg må se.
Et eksempel fra mit eget liv er, at da jeg ikke vidste, hvilken vej jeg skulle gå efter at have været nede med stress, kunne hverken håndlæsere eller andre clairvoyanter fortælle mig, hvad jeg skulle på arbejdsområdet.
De kunne ikke se det og meningen var, at jeg selv skulle gå vejen.
Havde jeg fået at vide, at jeg skulle ud og være selvstændig, så havde jeg ikke gået den vej jeg gik og fået de erfaringer med mig på vejen.
Så enkelt er det.
Læs også: “Jeg elsker dig”
Clairvoyance er vejledende.
Der er mange, der tror, at en clairvoyant kan svare på alt og fixe alle problemer i verden.
Det ville være rart, hvis vi kunne, men du MÅ selv ud og erfare livet og lære nogle ting på vejen.
En clairvoyant kan vise dig en vej og nogle muligheder, men hun kan ikke gå vejen for dig. Det må du selv.
Men hvad kan du så spørge om, når du nu besøger en clairvoyant?
Jeg har hjulpet dig lidt på vej og giver dig her nogle eksempler på, hvilke spørgsmål du kan stille en clairvoyant.
Økonomi:
– “Hvordan ser min økonomiske situation ud ligenu?”
– “Er der noget jeg skal være opmærksom på ift. min økonomi?”
Kærlighed:
– “Hvad kan jeg gøre for at tiltrække en partner?”
– “Hvordan får jeg mere liv i mit kærlighedsliv?”
– “Hvornår kommer der en partner til mig?”
Job:
– “Er jeg det rette sted?”
– “Hvordan ser min jobsituation ud i den kommende tid?”
– “Hvornår får jeg et arbejde?”
Selvudvikling:
– “Hvad kan jeg gøre for at passe godt på mig selv i tiden?”
– “Hvad vil være godt for mig at fokusere på ligenu?”
– “Hvordan bliver jeg bedre til at mærke efter?”
På min hjemmeside har jeg en brevkasse, hvor du (gratis) kan få besvaret dit spørgsmål. Jeg besvarer et spørgsmål om ugen og spørgsmålet bliver offentliggjort på hjemmesiden.
Er det noget for dig, så kan du stille dit spørgsmål lige her.
december 1, 2021 @ 7:16 am
Godmorgen Maj
Hvis jeg vælger at stille et Ét clairvoyancespørgsmål, hvordan foregår det ? skal jeg være online kunne nemlig se jeg skulle vælge dato og tid, eller modtager jeg bare svar på mail ? På forhånd tak for hjælpen og god dag til dig